+45 30 24 49 88 info@todayimove.com

Testimonial

 

 

Testimonial Pilates & Be Activated

Jeg dyrker pilates på Camillas hold med støtte fra gigtforeningen. Det gør jeg bl.a. fordi jeg har slidgigt i mit ene knæ. Slidgigt volder mig smerter, men de er ikke altid til stede. Under øvelserne, som generelt hjælper mig meget, kan disse smerter af og til begrænse min mulighed for at udføre øvelserne tilfredsstillende. Her oplevede jeg at Camilla – med nogle ganske få, hårde tryk på nogle punkter – kunne lette smerten og derved give mig større bevægelighed.

Jeg var blevet nysgerrig efter at vide mere og måske selv beherske disse ”greb”, så jeg fik en tid hos Camilla, hvor vi gennemgik kroppens ydeevne og begrænsninger. Ved at trykke hårdt på ” aktiverings punkterne”, kunne Camilla nedsætte modstanden i musklerne og samtidig fjerne den barriere som smerterne gav.

Efterfølgende har jeg anvendt den tegning med ”aktiverings punkterne”, som jeg fik med fra konsultationen, med stor succes. Hvis jeg fx vågner om natten og har ondt i mit knæ og ikke kan finde en behagelig stilling at ligge i, trykker jeg på punkterne, og smerterne forsvinder. I dagtimer, hvis smerterne også udstråler fra hofteleddet , anvender jeg flere punkter, og ved hjælp af hårdt pres ind i det ømme ”aktiverings punkt”, lindres smerterne, eller de forsvinder helt. Det gør, at jeg kan trave ture og cykle og hvad jeg ellers ønsker at foretage mig. Men ydermere sætter det mig også i stand til at køre bil eller sidde ned i flere timer, når det er nødvendigt, og det har været et stort problem tidligere.

Det er meget tilfredsstillende selv at kunne afhjælpe smerter, både fordi det er en hurtig metode, og fordi det overflødiggør smertestillende medicin. For mig har det været lidt af en åbenbaring at få viden om denne metode.

– Winnie