Be Activated – da mit syn på kroppen blev forandret for altid
For mange år siden fik jeg ondt i knæet. Ikke noget voldsomt – bare nok til at jeg vidste, noget ikke fungerede som det skulle. Jeg gik til en dygtig terapeut, jeg kendte, og forventede en klassisk behandling. I stedet blev jeg præsenteret for noget, der fuldstændig blæste mig bagover.
Han testede mig, trykkede på nogle bestemte punkter, og testede igen. Min krop reagerede med det samme – mere styrke, bedre bevægelse. Jeg kiggede på ham og sagde: “Hvad er det, du laver?!”
Første møde med Be Activated
Det viste sig, at det var et system kaldet Be Activated, skabt af Douglas Heel – en sydafrikansk fysioterapeut og behandler. Kort tid efter opdagede jeg, at Douglas selv kom til Danmark og underviste. Jeg var solgt. Jeg meldte mig til ét kursus. Og så til det næste. Og næste igen.
I flere år deltog jeg i hver eneste workshop, han holdte i Danmark.
Gennem de nu 10 år jeg har arbejdet med det, kan jeg kun sige at Be Activated forandrede måden, jeg arbejder med kroppen på – og hvordan jeg ser den. Det blev en af de vigtigste nøgler til at forstå både mine egne og mine klienters udfordringer.
Hvad er Be Activated?
Be Activated er et system, der hjælper kroppen med at præstere bedre – både fysisk og mentalt. Det handler om at få musklerne til at gøre det, de er designet til – i den rigtige rækkefølge. Når kroppen ikke kompenserer, fungerer den bedre.
Fordelene er ofte:
- Øget styrke, fleksibilitet og balance
- Mindre smerte og færre skader
- Bedre præstation i sport og hverdag
- Større kropsbevidsthed og ro i nervesystemet
Vi kan lave en test, som viser, hvordan din krop arbejder – og hvor den kompenserer. Herfra arbejder vi med tryk på specifikke aktiveringspunkter, som “tænder” for de rigtige muskler.
Resultaterne er øjeblikkelige og målbare – og dét gør det så overbevisende.
Når vi aktiverer kroppen, sker der mere end bare fysisk styrke. Vi kommunikerer med nervesystemet – det system, der styrer både vores bevægelser, vores stressnievau og vores følelser. Det er også derfor, Be Activated ikke kun handler om at “fikse” en skade – men om at få hele systemet tilbage til balance.
Mange mærker en større ro og klarhed efter en session – især fordi kroppen slipper gamle kompensationsmønstre og spændinger.
Når vi sætter øvelser sammen med aktivering, gør det, at vi får det maksimale ud af hver øvelse. Vi optimere musklernes samarbejde omkring leddene, og musklerne arbejder bedre fordi de både er smidige og stærke på samme tid.
Når du er aktiveret, vil du ofte kunne mærke, at øvelserne føles lettere og mere kraftfulde – næsten som at blive stærkere på 10 sekunder.
Hvor længe holder en aktivering?
Det afhænger af dig og din krop. Vi arbejder med at skabe nye bevægelsesmønstre – nye vaner. Nogle oplever store forandringer efter én session, andre har brug for mere gentagelse og støtte. Derfor er aktivering som en del af din vaner vigtigt – ligesom meget andet kan du ikke bare aktivere en enkelt gang og så er du fixet resten af livet.
Min anbefaling:
- Aktiver hver dag – især inden træning.
- Gerne også efter træning for at mindske stivhed.
Klienternes oplevelser
“Camille Vienne har en helt unik kropsforståelse. Hun har med ihærdig indsats fået bugt med min gamle løbeskade, så jeg nu igen kan løbe maraton.” – Marlene, marathonløber
“Ved at trykke på aktiveringspunkterne kunne Camille fjerne modstand i musklerne og smerterne, der ellers forhindrede mig i at gå ture, køre bil og sidde i længere tid. Det har været en kæmpe lettelse.” – Winnie
Er Be Activated noget for dig?
Hvis du er nysgerrig på, hvad din krops bevægelsesmønster er – og klar til at finde nye veje til styrke og fri bevægelse – så er du velkommen til at skrive til mig eller booke en session.
Du behøver ikke være atlet. Du behøver bare have lyst til at få det bedre.